AOC-træf i Maribo 2015

For 6. år i træk var der indkaldt til AOC-træf - et uhøjtideligt træf arrangeret af brugerne på campingsiden Alt Om Camping. Naturligvis skulle vi med - for det er et utrolig hyggeligt træf, hvor der er plads til alle: fra teltcampister til autocampere. Fra gamle, små vogne til nye kæmpe vogne. Hvor der ikke diskuteres, HVAD der er bedst, men gerne hjælpes med ideer og praktiske løsninger. I kan læse meget mere om selve træffet her.

I år blev træffet afholdt på Maribo Sø Camping - en plads vi besøgte i 2013 på vores efterårsferie. Derfor kan I læse mere om pladsen og byen her.

Men da vi havde fået det arrangeret således at vi begge kunne holde fri om fredagen, tog vi allerede af sted om torsdagen og fik derfor mulighed for at se nogle steder på Lolland, som vi ikke fik set sidst. Da vi ankom til Maribo Sø Camping var vi langt fra de første, der var dukket op - heller ikke selvom vi kom en dag før tiden. Vi blev vist ned i det område, hvor alle deltagerne i træffet skulle ligge, og dernede kunne vi så vælge en plads.

Når vi har Smilla med til træf, vælger vi gerne et hjørne, hvor der ikke skal foregå alt for megen aktivitet. Selvom den nu er blevet 7 år, så er den stadig bare et stort legebarn oppe i hjernen...
Vores hjørne var virkelig perfekt om torsdagen. Om fredagen begyndte det at blæse HELT vildt og så var det ikke længere så perfekt.

Heldigvis løjede vinden lidt af ud på fredag aften og med ekstra barduner blev solsejlet oppe. Men vindstødene var så kraftige at det kunne mærkes i hele vognen.

Fredag skulle vi så ud og geocache - og se forskellige hjørner af Lolland. Først kørte vi ud til Ravnsby Bakker. Her på kanten af det flade Lolland rejser der sig pludselig en ca. 22 meter høj bakke! Bakken er skabt af gletscherne under sidste istid og meget anderledes end resten af Lolland. Tidligere skulle skolebørnene på Lolland efter sigende have været på skoleudflugt hertil for at se en bakke :)

På toppen af bakken ligger Ravnsborg borgruin. Der er ikke meget tilbage af borgen, men udgravninger har vist, at her har været et ca. 120 m langt og 60 m bredt anlæg, der mod havet var beskyttet af den stejle bakkeside og mod land af en ringmur med 2 hjørnetårne og et porttårn. Hele anlægget skulle være revet ned omkring 1510.

På vej væk fra Ravnsby Bakker spottede vi pludselig et turistskilt, hvorpå der stod: Dodekalitten. Hvad pokker var mon det? Det måtte vi lige undersøge...

For at komme ud til stedet kørte vi til Kragenæs og parkerede og tog den sidste kilometer eller lidt mere til fods. Der stod ikke rigtig nogle skilte, men vi havde spottet en godt benyttet sti, så den fulgte vi og endte ude midt på en mark - blandt nogle store kæmper. Kæmperne er Lolere - et folk som i følge sagn og legender skal være kommet til landet for omkring 7500 år siden.
Samtidig skal monumentet - i følge ophavsmændene - give alle, lokale som tilrejsende - en oplevelse af storhed,

nærhed og skønhed, folkevandring og bofasthed, stolthed og ydmyghed, fortid, nutid og ikke mindst fremtid, den kommende tid.
Dodekalitten er græsk og betyder Tolvstenen og derfor skal har på sigt rejses 12 stenstøtter, hver på 7-8 meter i højden og med et 2 meter højt hoved øverst. Alle ansigterne skal vende mod cirklens midte og der skal under en række sidesten indbygges et musikanlæg, som lader et stykke musik, skabt til selve stedet, klinge hver dag året rundt.

Som det ses, er værket langt fra færdigt. Indtil nu er bare 4 af søjlerne rejst og kun to af dem har fået et egentligt ansigt. Selve arbejdet med at hugge støtterne er lagt i hænderne på kunstneren Thomas Kadziola, mens musikken bliver skabt af komponisten Gunner Møller Pedersen.

Det forventes at projektet er færdigt i 2024.

Vi havde egentlig tænkt, at vi skulle ind og se Birket Kirke, men en større ombygning satte en stopper for den plan. Birket Kirke er speciel, idet den er bygget som en langhuskirke uden tårn. De ældste dele er fra ca. 1350, mens selve kirkeskibet er fra omkring 1500.

På kirkegården står det, der anses som værende Danmarks ældste og bedst bevarede klokkestabel.

Tæt på Birket Kirke findes Birket bavnehøj, som med sine 30 meter er Lollands højeste punkt. Højen er en gammel bronzealderhøj og måler 37 m i tværmål og 7 meter i højden.

Vi fortsatte vores tur og gjorde stop ved Vesterborg Kirke. Den var desværre lukket, men I skal nu ikke snydes for et billede af denne meget gule kirke...

Vi sluttede vores tur af med tur ind i Halsted Dyrepark. Her var der fred og ro og langt inde i skoven findes en mindesten for Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs, der bl.a. ejede Halsted kloster fra 1907-1926. I området omkring stenen vokser mange og meget store rhododendroner og hvis vi en gang er på disse kanter i blomstringstiden, så skal vi helt sikkert ind forbi.

Nå ja, og så skulle vi lige et smut til Kramnitze for at aflevere Gnomeo tilbage. Han havde jo sneget sig ombord i vores camping-vogn, da vi besøgte Western Camping i juni, men trængte nu efter en lang sommerferie sammen med os, til lidt ro og hjemlig hygge :)

Da vi kom tilbage til campingpladsen var det blæst voldsomt op. Og det var blevet besluttet, at teltet, som vi senere skulle feste i, var nødt til at blive flyttet.

Det var selvfølgelig lidt en opgave, når man er lidt doven og ikke gider skille det hele ad. Men med nok hænder til at holde fast og nok tyngde til at holde det nede, lykkedes det at flytte teltet lidt mere ind i læ.

I løbet af fredagen kom resten af deltagerne i træffet og aftenen kom til at gå med at finde vinderen af kagekonkurrencen og snak på kryds og tværs.

Dagen efter var der først tid til en tur ned i byen og vi fangede lige en lille gruppe uden for bageren... :) Om eftermiddagen var der gang i konkurrencerne: rundbold, pløk-en-pløk og tovtrækning. Og aftenen gik med fællesspisning, musik og hygge. Og mere hygge.

Efter en hyggelig weekend var det på tide igen at returnere til Fyn. Og så kan vi kun se frem mod næste års træf, som nok kommer til at foregå i det jyske...